Livet i regionen ændrede sig for altid, da Christoffer Columbus i oktober 1492 gik i land på Bahamas' kyster. Han rejste også mellem øerne og etablerede den første europæiske bosættelse på den ø, der i dag er delt mellem Haiti og Den Dominikanske Republik. Columbus og hans medrejsende conquistadorer anerkendte rigdommene i regionen og så muligheder for profit, da de betragtede de bugnende have og det frugtbare land. De udnyttede både naturressourcerne og lokalbefolkningen, gjorde krav på landområderne som deres egne og slavebandt befolkningen på Cuba, Puerto Rico, Jamaica, Den Dominikanske Republik og andre øer.
Englænderne fulgte trop i det 17. århundrede og gjorde krav på St. Kitts, Barbados, Antigua og andre landområder, og franskmændene fulgte snart efter og gjorde krav på Guadeloupe og Martinique. Hollænderne ønskede også en del af Caribien og bosatte sig på St. Martin, Saba og Sint Eustatius. I de næste to århundreder kæmpede europæerne om kontrollen over øerne, og ejerskabet skiftede ofte hænder.
De koloniale stridigheder mellem de europæiske stormagter skabte en mulighed for, at lokalbefolkningen kunne kæmpe for deres egen uafhængighed. Haiti gik forrest og erklærede uafhængighed fra sin kolonimagt i 1804, og Cuba og Den Dominikanske Republik fulgte efter sammen med andre mindre øer i regionen. Nogle øer, såsom Puerto Rico og Guadeloupe, opretholder stadig stærke neokoloniale relationer til deres moderlande.
Caribisk klima
Caribisk kultur
Caribisk livsstil
Caribien, en af verdens førende rejsedestinationer
Lande i Caribien
Hvad er hovedstæderne på de caribiske øer?
